Fliserensfirma til terrasse og indkørsel: sådan foregår rensen

Som fliserensfirma renser vi terrasser, indkørsler og fortove i Himmerland, Aalborg, Randers og Viborg. Arbejdet ligger på to besøg: først rensen med terrasserenser, siden algemiddel og fugesand, når fliserne er tørre.

Ydelsen som helhed er beskrevet på siden om fliserens af terrasse, indkørsel og fortov. Her står, hvordan rensen foregår, hvad stenene er, og hvad du skal spørge om, før du vælger et firma.

Hvordan foregår en fliserens, når vi kommer?

Over to besøg. Ved første besøg spærrer vi afløbene, renser fladen med en terrasserenser og samler rensevand og slam op. Ved andet besøg, når fliserne er tørre, påfører vi et godkendt algemiddel og fylder fugesand i. Mos og ukrudt i fugerne fjerner vi undervejs.

Branchen gør det nogenlunde sådan: fliserne renses med en roterende spulearm og vandtryk, behandles med et middel, imprægneres, og fugerne fyldes med fugesand. Hos os er imprægneringen et tilvalg, ikke en fast del af rensen.

Første besøg: rensen

Vi spærrer afløbene, før der kommer vand på. Alt, hvad der kommer af stenen, løber ellers med faldet ned i brønden. Derefter renser vi fladen med en terrasserenser, også kaldet fladerenser: roterende dyser under en skærm. Bolius anbefaler terrasserenseren til fliser, fordi strålen er mindre hård end fra en almindelig højtryksrenser, og risikoen for en ru og ujævn overflade dermed bliver mindre, men ikke væk. En rotordyse på en almindelig lanse er noget andet: den sidder ikke under en skærm. Rensevand og slam samler vi op og kører væk.

Mos og ukrudt i fugerne

Vi fjerner mos og ukrudt i fugerne. Der er ingen fast rækkefølge for, hvornår i forløbet det sker. Det, der gror i fugerne, skal op med rødderne, ellers har ukrudtet stadig fat, når der kommer nyt sand omkring det.

Andet besøg: algemiddel og fugesand

Når fliserne er tørre, kommer vi igen, påfører et godkendt algemiddel og fylder nyt fugesand i fugerne. Etiketten afgør, hvor længe midlet skal virke, og om og hvornår den døde belægning skal vaskes eller børstes af bagefter. Du får besked om det, der gælder for midlet.

Vejret til andet besøg følger også etiketten. Selve rensen har ifølge Bolius ingen bedste årstid, men algemidlet har krav til vejr og temperatur, og derfor planlægges besøget efter dem. Hvordan vejret spiller ind, står i guiden om hvornår på året tag og fliser kan algebehandles.

Hvad gør terrasserenseren, og hvad gør algemidlet?

Terrasserenseren fjerner det løse lag af belægningen og tager fugesandet med. Algemidlet påføres ved andet besøg og virker over længere tid på det, der sidder tilbage. De to gør hver sin del: den ene fjerner mekanisk, den anden dræber det, rensen ikke fik med.

Et algemiddel er et biocid og må kun bruges på de overflader, det er godkendt til, fx hårde overflader. Forbrugerrådet Tænk skriver, at produkter, der kun sælges som fliserens eller terrasserens uden at love noget om alger, ikke kræver biocidgodkendelse og derfor ikke er risikovurderet af myndighederne. Vi bruger et godkendt algemiddel. Hvad der gror på fliserne, og hvorfor de bliver glatte, står i guiden om hvorfor grønne fliser bliver glatte.

Hvilke belægninger tåler terrasserenser og algemiddel: beton, granit eller klinker?

Vi renser alle fire med terrasserenseren og behandler dem ens. Om algemidlet må bruges, afgør etiketten, ikke stenen. Forskellen ligger i overfladen: beton bliver ru af hårdt tryk, granit er en meget hård stentype, og klinker suger ikke fugt.

Belægning	Hvad den er	Det, du skal vide før rensen
Betonfliser	Støbt beton	Hårdt tryk fjerner det øverste lag, så stenen bliver ru og åben. Alger og lav sætter sig især her
Belægningssten og herregårdssten	Betonsten i mindre format; herregårdssten typisk 14 x 21 cm	Samme overflade som betonfliser, og de små sten giver mange fuger, så der skal meget fugesand i bagefter
Granit	Natursten, en meget hård stentype	Udendørs granit er ofte bearbejdet, så overfladen er ru
Klinker og havetegl	Hårdtbrændt tegl	Suger ikke fugt

Betonfliser og belægningssten

IBF, der producerer betonbelægning, skriver, at højtryk på beton nedbryder overfladen og øger risikoen for begroning kraftigt. En ru og åben sten kan få frostsprængninger og har mere overflade, som alger kan vokse på. Herregårdssten er betonsten, så de skal renses med samme hensyn. Algerne selv er ifølge IBF kun et kosmetisk problem, der ikke forkorter belægningens levetid. Det, der kan skade stenen under en rens, er for hårdt tryk.

Indkørslen

I indkørsler bruges de tykke betonsten, fordi de skal bære en bil, og fugerne udgør ifølge IBF cirka en tredjedel af belægningens samlede styrke. I en indkørsel er det bilen, der belaster fugerne, og det er en god grund til, at det nye fugesand kommer i. Ligger brønden i indkørslen, er det også dér, rensevandet samler sig.

Hvad sker der med vandet og slammet under rensen?

Vi spærrer afløbene, samler rensevand og slam op og kører det væk. Med vandet følger sand, slam og belægning fra stenen, og afløbene er også spærret, når algemidlet kommer på ved andet besøg. Intet af det skal i brønden.

Kloak eller regnvandsledning

Mange alge- og mosmidler må slet ikke ledes til kloak. Ved separatkloakering kan brønden føre til en regnvandsledning, der leder direkte til en sø eller å. Miljøstyrelsen råder dig derfor til at kræve af firmaet, at alle afløb bliver spærret, og at firmaet samler rensevæsken op og fjerner den.

Fald

Fald er den hældning, der får vandet væk fra fladen. Bolius anbefaler 2,5 cm pr. meter væk fra huset på en terrasse. For lidt fald, eller vand der ikke kan komme væk, fx fordi græsplænen er vokset op over kanten, øger algedannelsen betydeligt. Faldet afgør både, hvor rensevandet samler sig, og hvor tidligt fladen bliver grøn igen.

Skal der fyldes fugesand efter en fliserens?

Ja. Terrasserenseren tager fugesandet med sig sammen med algelaget, så der skal fyldes nyt i. Vi gør det ved andet besøg, når fliserne er tørre. Halvfyldte fuger giver ukrudtet et godt sted at gro, og fugerne bærer cirka en tredjedel af belægningens styrke.

Hvilket sand der passer til hvilke fuger, står i guiden om stenmel eller fugesand i fugerne. Hvad fugerne betyder for prisen, står på siden om hvad afgør prisen på en fliserens.

Hvad skal du spørge et fliserensfirma om?

Spørg, hvilket algemiddel der bruges, og om det har et registreringsnummer. Spørg, om afløbene bliver spærret, og om rensevand og slam bliver samlet op og kørt væk, eller om det løber i brønden. Og spørg, om fliserne er tørre, når algemidlet kommer på.

Midlet

Et godkendt algemiddel har et registreringsnummer på etiketten, og etiketten angiver, at midlet er omfattet af godkendelsesordningen for bekæmpelsesmidler. Midlet kan slås op i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase, hvor en gældende godkendelse har status “produkt godkendt”. Bolius råder til at få firmaet til at skrive ned, hvilke midler der bruges.

Reklamerer et firma med algerens, men bruger et almindeligt rengøringsmiddel, kan det ifølge Miljøstyrelsen betragtes som ulovlig anvendelse af et algemiddel. Et produkt, der anprises mod grønne belægninger eller alger, regnes nemlig som et algemiddel og skal være godkendt.

Hvor længe holder en fliserens?

Det afhænger af flisetype, skygge, træer og slid. Bolius’ tommelfingerregel er mindst et års tid, og den er ikke et løfte. Gentilgroning kommer først, hvor fladen er fugtig længst, i skyggen og hvor faldet er for lille, og hvor stenen er blevet ru af for hårdt tryk og har mere overflade at gro på.

Fugten kan også komme et andet sted fra: dryp fra en tilstoppet tagrende er en af de kilder, Bolius nævner.

Det kan du selv imellem to rens

Bolius nævner fire måder at fjerne alger fra fliser på: fugesand fejet hen over fliserne et par gange i løbet af en uge, en stiv kost og vand, en terrassevasker og et miljøgodkendt algemiddel. De to første kræver hverken maskine eller kemi. Vil du selv bruge maskinen, så læs først rådene til, hvis du selv renser fliserne med højtryk.

Vil du have fliserne renset, kan du bede om et fast tilbud på opgaven.