Regler for snerydning: hvem rydder fortovet?

Som grundejer skal du typisk rydde sne og salte eller gruse fortovet ud for dit hus. Hjemlen står i vejloven, men loven siger kun “snarest muligt”. Din kommune beslutter pligten og fastsætter i sit vinterregulativ, hvor meget der skal ryddes, og om der er et klokkeslæt.

På netop de punkter er kommunerne ikke enige. Her er reglerne fra Aalborg, Randers, Viborg, Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland, læst i regulativerne. Vi rydder ikke sne for villaejere, så her får du reglerne og ikke et tilbud. Det, vi laver resten af året, står under vores ydelser, fra vinduespolering til fliserens af fortov og indkørsel.

Hvad er snerydningspligten, og hvor kommer den fra?

Snerydningspligten er grundejerens pligt til at rydde sne og bekæmpe glat føre på fortov og sti ud for ejendommen. Kæden er: vejloven giver hjemlen, kommunen pålægger pligten, regulativet fastsætter detaljerne, og et påbud, du ikke følger, kan give bøde.

Vejloven: offentlige veje

Vejlovens § 64 er hjemlen for fortov og sti ved offentlig vej. § 66 og § 67 siger, hvad pligten betyder: sne skal ryddes “snarest muligt efter snefald”, og glat føre bekæmpes “snarest muligt efter førets indtræden”. Et klokkeslæt står der ikke, men efter § 65 kan kommunen give nærmere forskrifter, og det er dem, regulativet indeholder. Lov nr. 753 af 2025 har siden fjernet lovens krav om forhandling med politiet. Ser du henvisninger til lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, er de forældede: loven er ophævet.

Privatvejsloven: private fællesveje

For en privat fællesvej er hjemlen privatvejslovens § 79. Kommunen kan bestemme, at ejerne langs vejen, som har vejret, skal rydde sne og bekæmpe glat føre på den del af vejen, der ligger nærmest deres ejendom.

Har grundejeren pligt til at rydde fortovet?

Ja, når ejendommen ligger i by eller bymæssigt område, grænser op til en offentlig vej eller sti med fortov, og kommunen har pålagt pligten. Trapperne til huset skal du rydde og glatførebekæmpe, når du bor i by eller bymæssigt område, uanset hvad kommunen har besluttet: det står direkte i vejlovens § 63.

Hvor meget af fortovet

Vejloven begrænser pligten til et fortovs- eller stiareal på højst 10 meter i bredden, det der ligger nærmest ejendommen. Aalborg, Randers, Viborg og Rebild måler dem fra belægningskanten. Den ryddede bredde er de ikke enige om: Viborgs og Rebilds regulativer kræver mindst 75 % af fortovets bredde, dog mindst 1 meter. Aalborg, Randers og Mariagerfjord kræver rydning “i færdselskrævende omfang”. En ryddet bredde på 2 meter står ikke i vejloven; i Viborg og Mariagerfjord gælder 2 meter kun langs ejendommene i gågader.

Hjørnegrund og adgang

Pligten følger adgangen. Efter vejlovens § 64, stk. 2, kan du kun pålægges et fortov, der ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Ligger huset på et hjørne, og fortovet løber uden afbrydelse rundt om hjørnet fra din indgang eller indkørsel, gælder pligten typisk begge fortove, også selvom du kun har adgang fra den ene vej. Er fortovet langs den anden vej ikke forbundet med adgangen, kan den side ikke pålægges dig.

Brandhaner og istapper

Pladsen omkring brandhaner skal holdes ryddet (§ 66). Regulativerne i Aalborg, Viborg, Rebild og Mariagerfjord pålægger dig desuden at fjerne istapper og sne fra bygningen, der kan falde ned på vej eller sti. Aalborgs pligt omfatter også afspærring; de tre andre nævner afspærring som alternativet.

Hvor du må lægge sneen

Snebunker lægges på resten af fortovet eller, hvis der ikke er plads, på den nærmeste del af kørebanen, så rendestenen kan løbe. De må ikke ligge ud for porte og indkørsler eller ved fodgængerfelter. Langs en cykelsti må sneen kun ligge, hvis stien stadig er fri i mindst 2 meters bredde; ellers lægges den på kørebanen, ifølge Vesthimmerland og Mariagerfjord.

Indkørslen og snevolden

Ingen af de seks kommuner rydder indkørsler til private ejendomme. Sne, som sneploven skubber ind på fortovet eller op foran indkørslen, er i alle seks kommuner din opgave. Mariagerfjords regulativ siger, at den skal betragtes som et nyt snefald, så du skal rydde igen, også selvom du allerede havde ryddet.

Hvornår på døgnet skal der være ryddet?

Vejloven har intet klokkeslæt og ingen mindste mængde sne: pligten gælder “snarest muligt efter snefald”. Klokkeslættet står i regulativet. Viborg kræver 07.00 til 18.00, Mariagerfjord kl. 7 til 22, og Aalborg, Randers og Rebild har intet.

Klokkeslættet i hver kommune

• Viborg: ryddet og gruset eller saltet inden for 07.00 til 18.00, og inden for 07.00 til 22.00 ved biografer, restauranter og events.
• Mariagerfjord: kl. 7.00 (søndag kl. 8.00) til kl. 22.00, og længere ved butikker og institutioner.
• Aalborg, Randers og Rebild: snarest muligt efter snefald, uden klokkeslæt.
• Vesthimmerland: regulativet sætter ikke selv et klokkeslæt, men skriver, at domspraksis lægger pligten i tidsrummet kl. 7.00 til 22.00, “dog mht. glatføre principielt hele døgnet”.

borger.dk nævner kl. 7 til 22, men det står ikke i vejloven. Søg selv på kommunens navn og “vinterregulativ”, og læs regulativet frem for borgersiden: Mariagerfjords borgerside siger intet bestemt tidspunkt, mens regulativet har kl. 7 til 22.

Når sneen falder, mens du er på arbejde

Ifølge Bolius behøver du ikke tage hjem fra arbejde for at rydde, men det skal ske, så snart du er hjemme. Vesthimmerlands regulativ skriver dog, at pligten mod glat føre ifølge domspraksis principielt gælder hele døgnet, så falder nogen i mellemtiden, kan du stadig møde et erstatningskrav.

Hvor langt rækker pligten på en privat fællesvej?

Til den del af vejen, der ligger nærmest din ejendom, typisk til midten. På en privat fællesvej i byen omfatter pligten hele færdselsarealet, altså også kørebane og parkering, men kun din del af det, og kun hvis du har vejret (privatvejsloven § 79).

Kørebanen med, men kun din halvdel

“Det samlede færdselsareal, således også kørebane, parkeringsarealer” står ordret i regulativerne i Aalborg, Viborg, Rebild og Mariagerfjord, og Randers siger det samme med andre ord. Formuleringen siger, hvilke dele af vejen der er med, ikke hvor langt ud pligten går. Grænsen er den del, der ligger nærmest ejendommen, i Viborgs regulativ “typisk til midten af vej og sti”.

Byzone, landzone og vejlaug

Privatvejslovens byregler gælder i byzone og sommerhusområder, og kommunen kan lade dem gælde i bymæssige områder i landzone (§ 3). På landet kan kommunen bestemme, at en privat fællesvej skal ryddes (§ 23). borger.dk tager forbeholdet, at reglerne kan variere fra lokalområde til lokalområde, og nogle steder er snerydningen grundejerforeningens eller vejlaugets ansvar, så spørg naboerne.

Hvad sker der, hvis jeg ikke rydder?

Kommunen kan lade arbejdet udføre for din regning, og falder nogen, kan erstatningskravet rettes mod dig. Bøden afhænger af vejen: på en privat fællesvej er undladelsen i sig selv strafbar. Ved en offentlig vej kommer et påbud først, fordi ingen af de seks regulativer fastsætter bødestraf.

Kommunen rydder for din regning

Vejlovens § 69 og privatvejslovens § 85 lader kommunen udføre arbejdet for grundejerens regning. Vesthimmerlands regulativ beskriver forløbet: dagen efter snefaldet får du en mundtlig påtale, dagen efter igen sender kommunen en entreprenør og regningen til dig, og ved livsfarligt glatføre kan det ske uden varsel. Nægter du at modtage et skriftligt påbud, bliver du politianmeldt. Randers har en formular til at anmelde manglende snerydning.

Bøde

Privatvejslovens § 98 straffer med bøde den, der ikke overholder pligten efter § 79 og §§ 80 til 82. Vejlovens § 135 giver bøde til den, der ikke efterkommer et påbud, og lader kommunen fastsætte bødestraf i sine forskrifter. Det har ingen af de seks kommuner gjort. Beløbet står ikke i lovene.

Erstatning, hvis nogen falder

Skader på et privat fortov skal rettes mod grundejeren, oplyser Vesthimmerland. Den, der er faldet, skal ifølge borger.dk kunne bevise uheldet, og at ejeren har forsømt sin pligt. Er du erstatningsansvarlig, dækker en hus- og grundejerforsikring med ansvarsdækning typisk kravet, ifølge Bolius. Se din police.

Ifølge Vesthimmerland og Mariagerfjord kan du overdrage ansvaret for rydning og saltning til et firma, du selv hyrer. Bolius siger modsat, at det stadig er dit ansvar, hvis firmaet ikke rydder i tide. Snerydning inklusive saltning giver servicefradrag, men abonnementer gør ikke; se guiden om servicefradraget for vinduespudsning, fliserens og tagrender.

Kan pligten lægges over på lejerne?

Ja, hvis lejekontrakten siger det. Lejeloven pålægger udlejeren at “renholde fortov, gård og andre fælles indretninger” (§ 112, stk. 2), men nævner ikke snerydning. Advokatfirmaet Advodan oplyser, at grundejeren kan overdrage pligten, blandt andet gennem lejekontrakten.

Lejebolig

Som lejer skal du se efter, om kontrakten nævner snerydning og glatførebekæmpelse, og spørge udlejeren, hvis den ikke gør. En advokat hos Advodan svarer i et kommentarsvar, at kravet som udgangspunkt rettes mod grundejeren, og at snerydning var nævnt specifikt i de sager, hvor grundejeren kunne føre kravet videre.

Ejerforening

I en ejerforening har foreningen vedligeholdelsespligten for ejendommen og fællesområderne, men vedtægterne kan ifølge Bolius pålægge ejerne en arbejdsforpligtelse, fx snerydning på skift. Foreninger, der hellere vil have opgaven løst udefra, kan læse om snerydning og glatførebekæmpelse for foreninger.

Salt eller grus: hvad kræver regulativet?

Regulativerne i fx Aalborg og Viborg kræver, at der spredes vejsalt, grus, sand eller lignende på hele fortovets areal.

Viborgs regulativ siger, at “mængden af salt søges begrænset på betonfliser, da salt nedbryder overfladen i fliserne”, og Bolius fraråder salt tæt op ad husets sokler. Hvad der ellers gør belægningen glat, står i guiden om hvorfor grønne fliser bliver glatte. Gør skovl, salt og grus klar før den første frost; resten af husets sæsonopgaver står i oversigten over, hvad der skal ordnes på huset hvornår på året.

Har du brug for et fast tilbud på en opgave på hus, fliser eller fortov, kan du sende en uforpligtende forespørgsel herunder.